Lapning af vejene er gennemført
Et lidt forsinket nyhedsindlæg.
Vejdoktoren.dk var forbi her i januar for at lappe de store huller, hvor disse veje mødes: Dyssevænget-Runevænget, Runevænget-K F Ulrichsvej samt Urnevænget-Skaaninggaardsvej. Prisen blev 13.750 kroner inklusiv moms, hvilket også var aftalen. De lappede 5 huller i stedet for de aftalte 3, fordi de havde asfalt nok til det.
Kasserer Martin Buchvald Pedersen (Dyssevænget 59) er i fuld gang med at lave årsbudgettet klar til gennemgang hos revisoren (Anders Nyvang Larsen, Dyssevænget 21), og så ser vi frem til at sende nyhedsmail ud nærmere i februar, hvor vi nævner fristen for indkomne forslag (slutningen af februar).
Der er meget udskiftning i ejendomme for tiden. Fem matrikler er under salg/overdragelse, så vidt jeg kan tælle. Nogen er medlemmer, andre er mulige medlemmer, så de skal naturligvis bydes velkomne alle sammen. Der arbejdes på et standardskriv som flyers til henholdsvis nyindflyttede medlemmer og nyindflyttede mulige medlemmer.
Vi håber, hjemmesiden fungerer optimalt for medlemmerne nu. Fremfor at bruge plads på at lægge alle dokumenter ind, linkes der under "information" til vejlaugets google drev.
Som skrevet i nyhedsmailen 13. januar, har Trine Pallesen (Dyssevænget 15) trukket sig, og konstitueret bestyrelsesmedlem er derfor Claus Salling (Bronzevænget 15).
Til generalforsamlingen fik vi alle talt om de mange scenarier, der er for snerydning. Med og uden glatførebekæmpelse, grus eller saltning, fast aftale eller tilkaldeordning. Vi har en opfordring til alle om at tænke lidt over, hvad I ønsker jer, så vi til næste generalforsamling kan stemme om en løsning - eller eventuel ingen løsning. Så vil bestyrelsen have et par mulige forslag klar med prisoverslag.