Fuld istandsættelse VEDTAGET

2024-04-13

Vejlauget afholdt ekstraordinær generalforsamling onsdag den 10. april på Magleblikskolen.

Der blev stemt  to forslag ind:

1. At vi asfalterer både fortove, stikveje og hovedveje (fremfor kun de allerede vedtagne hovedveje)

2. At bestyrelsen fremover har hjemmel til at indsamle stemmesedler op til en generalforsamling (fremfor at hvert almene medlem medbringer højst 1 stemmeseddel fra en nabo)


Anden afstemning indebærer en ny tinglysning af vedtægtsændringen, hvilket er igangsat og godkendt af landindspektørfirmaet LE34. De har tinglyst medlemmerne tidligere og går vedtægter og materialet igennem juridisk. De har tidligere pointeret, hvis noget ikke var i overensstemmelse med vores vedtægter eller vedtaget forkert, så derfor er det godt at vide, de har godkendt denne afstemning. De tinglyser ligeledes to nye medlemmer på Runevænget.


Første afstemning om fuld istandsættelse foregik på samme vilkår som vedtægtsændringen og er derfor på samme måde foregået korrekt. Denne vedtagelse indebærer, at alle beboere (både medlemmer og andre) skal indbetale 23.400 kroner til vejlaugets konto senest 1. juni 2024. 

De berørte tilstødende ejendomme på K F Ulrichsvej 5, Bystævnet 8 og 9 samt Thorsvej 41 og 43 skal i stedet hver indbetale 11.700 kroner.


Foreningskonto i Danske Bank

Reg.nr. 9570 Kontonummer 13126534


Vejlauget betaler derefter Gundsø Asfalt, og arbejdet påbegyndes i august.

Bestyrelsen vil nu holde regnskab med indbetalinger og sørge for, at alle får indbetalt. Til beboere uden for vejlauget vil der holdes en god dialog med rig mulighed for at indbetale på lige vilkår med medlemmerne.

Hvis der skulle være matrikelejere, der ikke har ønske om at indbetale deres andel, vil bestyrelsen se sig nødsaget til at føre civile søgsmål. Dette er lige for medlemmer som andre, da vi alle benytter vejene lige. Kommunen har givet os lov til at istandsætte vejene, og vejlauget kan derfor stå for opkrævningen for at sikre, at regningen bliver lige for alle.