Asfaltering

2024-10-08

ORIENTERING

Vi har kontaktet Gundsø omkring den sidste fræsning og oprydning af det opfræsede asfalt, som lige nu ligger rundt omkring på stikvejene. Vi forventer, at det bliver færdiggjort og opryddet en af de nærmeste dage.

Vores tilsyn har i dag været på rundtur sammen med Gundsø og Bent fra arbejdsgruppen, og blevet enige om de sidste detaljer på udlægning af asfalten.

Det er besluttet, at der ikke bliver fræset mere af vores fortove, da de er for skrøbelige. Der bliver derfor lagt slidlag på, som tilpasses chaussestenene så godt som muligt.

Gundsø har oplyst, at de vil lave vores fortove først, herefter fortsætte med stikvejene og slutte af med hovedvejene.

De har planlagt opstart på udlægning af asfalt på Urnevænget på onsdag, og forventer, at de skal bruge to dage på det.

Herefter fortsætter de på Dyssevænget med fortovene, og starter i toppen mod Thorsvej.

Nu krydser vi fingre for at regnen ikke bliver alt for voldsom, så arbejdet bliver udsat……

Vi vil fra nu holde daglig kontakt med Gundsø, så vi kan orientere om opdateret tidsplan af hensyn til flytning af biler.